Galleri / Lindby Digte

Lindby Digte

 
Velkomst
 
 
 
Solstrålebarn
 
med guld i hår
 
smiler mig glad i møde
 
tænder selve lysets kontakt
 
som åbner vel
 
-Alle døre.
 
 
 
 
 
 
 
Glødetråd
 
 
 
Tavse ærbare gren
 
lille rakle mirakel
 
gule gåde bag gråskala dis
 
-røde prik i mit hjertekammer.
 
 
 
Grønne Morgendags
 
Lysende udråbstegn.
 
 
 
 
 
 
 
Mod lyset
 
 
 
 Sandbankeblødt, lysende bleghvide strand
 
omkranset blankvåde sten,
 
gådefulde gærde, hvor land ender og hav begynder:
 
Fornyelse, fornøjelse, forelskelse, 
 
forfrydelse.
 
Og havet løfter himlen til svimlende højder.
 
Vugger dovent diset lys
 
lag på lag over
 
henover - benovet over
 
bevinget, betvinget, beriget over 
 
Vorherres lystempel med porten vid
 
til evig tid.
 

 

 

 

Karrusel

 

Sjæle skælver

hænder dirrer

hjerter hamrer

dybt…

Flaskehalse drejes om.

Kluk og le.

imens du kan.

 

 

 

Hvid og sans

 

På en gylden dag

maler en pink Lady

byen rød

og holder nu

blå mandag.

 

 

Duet

 

Syng mig i dag

en sang

om to.

Så synger jeg selv

i morgen.

 

 

 

 

Stik af

 

Den røde plet, der klør
Det gør!

Er det et myggestik igen?
Det gør!

Det ender med en hel mani,
min arm bli’r brugt som myggesti,

hvor myg på myg vil hobe sig,
imens de spiser lidt af mig

Med løftet lanse lænses jeg
for alt det søde, røde mig.

 

 

Der må være en kant

 

Du gik over stregen,

jeg blev træt af legen.

 

Nu holder jeg min skanse,

og trækker selv

en grænse.

 

 

Natsværmer
 
 
Når flyves der med alfedyr og spindemidesnuder?

Hvem sætter sig med flueben

på mine blanke ruder

og kigger over skulderen

med øjeblik og eventyr

til engle, alfer, guder

og alskens andre fabeldyr.

 

Når morgen vågner tidlig nat

og sol er længe oppe,

så danser stankelben og kalveknæ

en sjæleglad fandango.

Dugdråber hopper trambolin

og gynger tur i tanketætte

spindelvæved tråde.

 

 

 Frikvarter

 

Den store viser gik en tur

for vel en time siden.

Så herligt med et frikvarter,

hvor vi må passe tiden.

 

 

 

 

Fjerntog
 
 
 
Kupékultur
 
med fjerne blik
 
til næsten
 
ved din side,
 
fortæller mig
 
-du ved som jeg-
 
at det nu er på tide,
 
vi deles lidt
 
om øjekast
 
fra side
 
og
 
til side.
 
 
 
Værs´go! Grib chancen.
 
Om lidt er toget måske kørt,
 
så øger vi distancen.

 

 

 
Elisabeth Lindby